Om Mølle Søen

Restaurant Møllesøen ved Hopballe Mølle

Brent Christensen, der ejer Hopballe Mølle, har valgt at bortforpagte restaurantdelen. Dina Gasbjerg står i dag bag Restaurant Møllesøen, som overtog driften den 1. maj 2021 og åbnede dørene den 13. maj 2021.

Restaurant Møllesøen drives af et erfarent team med mange års erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen. Dina Gasbjerg har en solid baggrund som restauratør og F&B-chef, blandt andet fra Dyrehavsbakken og senest Helnan Marselis Hotel. Det er oftest Dina, du træffer på telefonen eller mailen.

Hun ser sig selv som værtinde og lægger stor vægt på den personlige kontakt med restaurantens gæster og på at skabe en varm og imødekommende atmosfære.

I køkkenet står vores dygtige køkkenchef Lars for udviklingen og tilberedningen af restaurantens smagfulde menuer. Sammen med resten af teamet videreføres restauranten i bedste Hopballe-stil med et højt serviceniveau, Hopballe-kylling og en række andre specialiteter på både menu- og drikkekortet.

Historien om Møllesøen

Restaurant Møllesøen ligger ved Grejs Å mellem Vejle og Jelling i den nordlige ende af det naturskønne Grejsdal. Gården er en gammel selvstændig mølleejendom, hvor der gennem næsten 600 år har været drevet mølleri.

Her har bønderne fået malet deres korn til mel og gryn, og ved stampeværket blev der fremstillet klæde til blandt andet dyner, kørekapper, mandstøj, drengetøj og kjoletøj i den kvalitet, skrædderen ønskede.

I 1860 blev flormelsmølleriet grundlagt, og det var i drift frem til 1925. I 1921 blev der oprettet et elektricitetsværk, som ved hjælp af vandkraft leverede strøm til hele Hover Sogn.

Ved møllen var der også et savværk, og under krigen blev der blandt andet fremstillet fiskekasser og savet generatorbrænde.

Åbningstider

Selskaber
Året rundt er der åbent for større arrangementer, min. 30 personer.

Brunch eller frokostbuffet
Restauranten er åben lørdage og søndage for enten brunch eller frokostbuffet.

Lørdag, søndag (Brunch): 10.00 – 14.00
Lørdag, søndag (Frokostbuffet): 11.00 – 15.00

Frokost med menukort
Fra maj til start september er restauranten åben
torsdage og fredage kl. 11:00 – 15:00
(Køkkenet kl. 11:30 – 14:30).